SAG OM ERSTATNING TIL TEXCARE FOR KONTRAKTBRUD
UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR RETTEN I AALBORGBS 9502021-2
TexCare V/ Kjeld Bang Viborgvej 9 8900 Randers mod Classic by Detlef Kapteina Cosmetics ApS Bejlerstræde 6 9400 Nørresundby
afsagt den 29 april 1998DOM:

Denne dom indeholder ingen fuldstændig sagsfremstilling, jfr. retsplejelovens § 366 a stk. 2.

Sagsøgeren Tex Care v/ Kjeld Bang, har påstået sagsøgte, Classic by Detlef Kapteina Denmark Aps, dømt til at betale XXXXXXXXX kr. med nærmere angiven rente

Sagsøgte har påstået frifindelse overfor sagsøgerens krav, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. Sagsøgte har endvidere nedlagt selvstændig påstand på betaling af XXXXXXXX kr. med nærmere angiven rente.

Sagsøgeren har påstået frifindelse overfor sagsøgtes modkrav.

Sagen vedrører det økonomiske opgør efter ophøret at parternes samarbejde, hvorunder sagsøgeren har forhandlet nogle af sagsøgte producerede tekstilplejeprodukter.

Parternes samarbejde startede i 1988, men først i 1991 blev der oprettet en skriftlig samarbejdsaftale. Af aftalen fremgår blandt andet, at sagsøgte skulle stille en bankgaranti på XXXXXXXX kr. Den 12. november 1992 underskrev parterne en supplerende aftale vedrørende blandt andet telefonomstilling fra sagsøgtes til sagsøgerens telefon og sagsøgerens kundebesøg.

Den 30. september 1994 bekræftede parterne en aftale, hvorefter sagsøgte ikke længere skulle stille bankgaranti, og at sagsøgtes betalingsbetingelser herefter var 30 dages netto og maksimum for varekreditten XXXXXX kr., idet sagsøgeren i forbindelse med denne aftale indbetalte XXXXXX kr. til sagsøgte. Det fremgår, at sagsøgerens varegæld til sagsøgte i begyndelsen af 1994 androg ca. XXXXXX kr. og den 17. august 1994 ca. XXXXXX kr. Den 5. oktober 1994 androg gælden efter sagsøgerens indbetaling af XXXXXX kr. ca. XXXXXX kr. Den 27. april 1995 indbetalte sagsøgeren til sagsøgte XXXXXX kr., hvorefter gælden androg ca. XXXXXX kr.

Den 9. maj 1995 afgav sagsøgeren bestilling på varer for ca. YYYYYY kr. Sagsøgte krævede forudbetaling, og den 10. maj 1995 indbetalte sagsøgeren til sagsøgte YYYYYY kr. Samme dag indkaldte sagsøgte sagsøgeren til møde den følgende dag medbringende årsregnskab, kundeliste og bankoplysninger. Mødet blev ikke til noget, men der var i den følgende tid korrespondance mellem parterne og deres advokater. Det fremgår heraf blandt andet, at sagsøgte ønskede, at sagsøgeren på ny skulle stille bankgaranti på XXXXXXXX kr.. Sagsøgerens varebestilling af 9, maj 1995 blev ikke effektueret og ved skrivelse af 22. maj 1995 meddelte sagsøgerens advokat, at samarbejdet var ophævet på grund at væsentlig misligholdelse fra sagsøgtes side. Den 10. maj 1995 androg sagsøgerens varegæld til sagsøgte efter indbetalingen af de YYYYYYY kr., XXXXXX kr.

Sagsøgerens krav fremkommer således:

Erstatning for uvarslet ophør………………………. XXX.XXX,XX kr.
Erstatning for salgsmateriale………………………. +  XX.XXX,XX kr.
I alt……………………………………………………………. XXX.XXX,XX kr.
minus sagsøgtes resttilgodehavende…………….. –  XX.XXX,XX kr.
I alt…………………………………………………………….. XXX.XXX,XX kr.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren, idet sagsøgte har misligholdt sine forpligtelser i henhold til samarbejdsaftalen. Sagsøgte var således ikke berettiget til i maj 1995 at nægte at levere varer til sagsøgeren, ligesom sagsøgte ikke var beterriget til uden varsel at stille krav om ændringer i kreditvilkårene. Sagsøgeren har tidligere haft en betydelig gæld til sagsøgte, men i maj 1995 var gælden under det maksimum på XXX.XXX,XX kr., der blev aftalt i 1994 ved den ændring, der indebar likviditetsmæssige fordele for begge parter. Der var heller ikke andre forhold vedrørende sagsøgerens økonomi der kunne berettige sagsøgte til disse pludselige krav. Den omstændighed, at ca. XXXXX kr. af gælden var forfalden i maj 1995, kan ikke tillægges betydning, idet dette forhold slet ikke blev nævnt af sagsøgte under drøftelserne, og forholdet har formentligt slet ikke været sagsøgte bekendt på dette tidspunkt. Der er heller ikke andre forhold hos sagsøgeren, der kan begrunde sagsøgtes krav. Der er således ikke ført nogen dokumentation for, at sagsøgeren ikke har passet sine kundebesøg. Det forhold, at der ikke var telefonomstilling til sagsøgte, kan heller ikke tillægges betydning, idet denne omstilling var ophørt flere år tidligere, uden at det havde givet anledning til påtale. Der er ikke imellem parterne aftalt noget opsigelsesvarsel, men efter retspraksis har eneforhandlere krav på et varsel på samme måde som handelsagenter. Efter varigheden af parternes samarbejde bør varslet i nærværende sag fastsættes til 4 måneder. Sagsøgeren har herefter krav på erstatning for tabt fortjeneste, der må fastsættes til 4 måneders bruttoavance. Sagsøgerens krav er opgjort på grundlag af regnskaber for de foregående år. For sagsøgerens vedkommende er bruttoavancen lig med nettoavancen, idet der ikke er udgifter til løn eller udgifter til husleje m. v., der bortfalder efter samarbejdets ophør. Da ophøret er sket i maj, vil der heller ikke i de nærmest kommende 4 måneder være udgifter til kundebesøg. Sagsøgte bør endvidere erstatte sagsøger dennes udgifter til salgsbrochurer m. v., som efter bruddet er værdiløst for sagsøgeren.

Detlef Kapteinas forklaring:
Sagsøgte (Kapteina) har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ikke af sagsøgte er udvist nogen hævebegrundende misligholdelse. I tiden forud for maj 1995 oversteg sagsøgerens gæld de aftalte XXXXXXXX kr., hvilket mundtligt er blevet påtalt af sagsøgte. I denne situation er det naturligt, at sagsøgte har ønsket et møde med sagsøgeren for drøftelse af deres fremtidige samarbejde. Den omstændighed, at der var en forfalden gæld på XXXXX kr., er ikke i sig selv afgørende, men er et medvirkende moment. Mødet er i øvrigt også udløst af, at sagsøgte havde modtaget klager fra to kunder, der efterlyste varer, som de havde bestilt hos sagsøgeren. Sagsøgeren havde heller ikke etableret den ønskede telefonomstilling. Der har således ikke foreligget forhold hos sagsøgte, der har kunnet berettige sagsøgerens ophævelse af samarbejdet. Det må herved tages i betragtning, at sagsøgte kun ved denne ene lejlighed har undladt at levere varer til sagsøgeren. Selvom det måtte blive statueret, at der har fore1igget misligholdelse hos sagsøgte, er der intet grundlag for erstatning. I mangel af særlig aftale vil et varsel højst kunne fastsættes til 3 måneder, og i det foreliggende tilfælde er der intet grundlag for noget opsigelsesvarsel, idet sagsøgeren straks efter samarbejdets ophør har optrådt illoyal ved at påbegynde handel med konkurrerende produkter.
Under alle omstændigheder bør et eventuelt tab reduceres med den indtjening, der hidrører fra sagsøgerens nye virksomhed. Sagsøgtes tabte avance er i øvrigt ikke tilstrækkelig dokumenteret, og et eventuelt tab må beregnes på grundlag af nettoavancen. Der er heller ikke tilstrækkelig dokumentation for de påberåbte øvrige udgifter.

Retten skal udtale:

Den omstændighed, at sagsøgeren i maj 1995 havde en forfalden gæld til sagsøgte på godt XXXXX kr., ses ikke at være påberåbt af sagsøgte i forbindelse med dennes leveringsnægtelse og krav om ændringer i parternes kreditvilkår, og forholdet ses heller ikke at kunne begrunde
disse skridt. Sagsøgerens gæld til sagsøgte på dette tidspunkt oversteg ikke det aftale maksimum på XXXXXXXX kr., og der findes herefter hverken i sagsøgerens økonomiske forhold eller hans forhold i øvrigt at have været grundlag for sagsøgtes leveringsnægtelse og uvarslede krav om ændrede kreditvilkår. Sagsøgerens ophævelse af samarbejdet findes herefter at have været begrundet i væsentlig misligholdelse fra sagsøgtes side således, at sagsøgeren har krav på erstatning. I mangel af aftalt opsigelsesvarsel findes sagsøgeren at have krav på erstatning for manglende avance i en periode, der må fastsættes under hensyntagen til længden af parternes samarbejde samt til, at sagsøgte efter det oplyste har etableret lignende forhandling kort tid efter samarbejdets ophør. Under disse omstændigheder findes perioden at burde fastsættes til 2 måneder, og sagsøgerens tabte nettoindtjening findes i mangel af nærmere dokumentation skønsmæssigt for denne periode at burde fastsættes til XXXXXXX,XX kr.. Da sagsøgeren endvidere findes at have krav på erstatning for forgæves udgifter til salgsmateriale m. v., der skønsmæssigt findes at burde fastsættes til XXXXX,XX kr., fastsættes sagsøgerens krav således til XXXXXXX,XX kr. med fradrag af sagsøgtes tilgodehavende efter modregning for sagsomkostninger tager retten herefter sagsøgerens påstand til følge for så vidt angår XXXXXX,XX kr.. Uanset beløbets størrelse i forhold til sagsøgerens påstand, findes der efter omstændighederne at burde tilkendes sagsøgeren sagsomkostninger som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Classic by Detlef Kapteina Cosmetic Aps, bør inden 14 dage til sagsøgeren, TexCare v/ Kjeld Bang, betale XXXXXXXX kr. med tillæg af procesrente fra den 28. juni 1995 til betaling sker samt i sagsomkostninger 10.000,00 kr.

Mogens Christensen

Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Aalborg, den 29/04-1998

Sign,
Mogens Christensen.

 OVENSTÅENDE DOM BLEV AF CLASSIC BY DETLEF KAPTEINA APS ANKET TIL LANDSRETTEN.

CLASSIC INDGIK HER FORLIG SOM RESULTEREDE I EN FORHØJELSE AF DEN ERSTATNING SOM TexCare BLEV TILKENDT AF RETTEN I AALBORG.
HAVDE CLASSIC IKKE ACCEPTERET DOMMERENS FORLIG TILKENDEGAV DOMMEREN, AT  HANS DOM VILLE BLIVE IDENTISK MED FORLIGSFORSLAGET.